Om Os

Troværdighed, tillid og tryghed
- tre små ord med stor betydning i PPS hverdag!

Uanset om det gælder sparring, rådgivning, salg eller service er det et ”must” at du oplever PPS som en troværdig samarbejdspartner og rådgiver. At du altid kan have tillid til, at PPS står bag en fair aftale. Og at du kan have tryghed ved, at PPS til enhver tid overholder det vi lover, og på en professionel måde!

De tre værdier har været grundlæggende for hele PPS-Teamets arbejde i hverdagen, lige siden PPS blev grundlagt i 1999,som et datterselskab til en større dansk specialmaskine bygger. I forbindelse med et management buy out i 2003 fik firmaet den form det har i dag. Og vi er siden vokset i takt med kundernes efterspørgsel.

Fra starten har PPS haft fokus på at hjælpe Health Care Industrien med udstyr og support til fremstilling og pakning af branchens produkter.

Gennem årene har vi udviklet PPS i takt med de øgede krav fra såvel lokale kunder som internationale organisationer, ligesom vi har været med til at sætte fokus på udvikling af nye anlæg hos vore samarbejdspartnere.

Vi har løbende været i stand til at øge udbuddet af løsninger fra et større antal af kendte brands inden for vort område. Som en af de første agenturvirksomheder på vort område oprettede PPS egen serviceafdeling for at kunne servicere og hjælpe med akut opståede problemer. Således er vi medvirkende til at holde vore kunders produktion kørende.  Et tiltag som er blevet så godt modtaget, at PPS gennem årene har øget antallet af tekniske ydelser.

Også i fremtiden vil det skandinaviske marked se PPS være på forkant med udvikling, både når det gælder rådgivning, salg og service, så vore kunder altid kan være sikre på at have ”Et netværk af muligheder” i et samarbejde med PPS.